Støtte ved udadreagerende adfærd

Har du en pårørende med udadreagerende adfærd?

Udadreagerende adfærd ved demens skaber utryghed og påvirker både borgeren og dennes pårørende på deres generelle trivsel og i deres sociale liv. 

Vi arbejder ud fra tanken og viden om, at intet menneske som er ramt af demens bevidst har en uhensigtsmæssig adfærd, hverken verbal eller fysisk udadrettet adfærd.

Specialister i pædagogisk skærmning

Midtjysk Pleje arbejder sammen med TrygtMiljø ApS der har erfaring med tryghedsskabende sikkerhedspersonale siden 2003. TrygtMiljø har specialiseret sig i arbejdet med udadreagerende adfærd, og har erfaringer fra bl.a. plejecentre og psykiatrien.  

TrygtMiljø er specialister i pædagogisk skærmning, og arbejder for at skabe tryghed for dig og dine pårørende. 

Personcentreret omsorg og pleje giver trivsel

Hos TrygtMiljø er vores fokus rettet mod værdighed i relationen med det demensramte menneske. Vi tror på, at det er vigtigt at undersøge årsagen til, at borgeren har den udadrettede adfærd. 

Vi arbejder ud fra princippet om, at intet demensramt menneske ønsker at have en uhensigtsmæssig adfærd, heri forstået som verbal eller fysisk udadrettet adfærd rettet mod andre eller genstande. 

Nogle dementramte har behov for at mindske mængden af sanseindtryk. Det kan bl.a. gøres ved hjælp af skærmning. 

Ingen med demens reagerer ens. TrygtMiljø ser altid på den enkelte borger og dennes behov, såvel som faglige og sociale evner.

Kontakt TrygtMiljø og få en snak omkring din eller din pårørendes situation.

Citat fra pårørende

"Min mand har fået tillid til sine knejter, så i dag lader han sig gerne vaske, barbere og få skiftet tøj. Samtidig er hans omgivelser renset for alle unødige ting, så han ikke bliver stresset og vred. Tryghedsmedarbejderen går en tur hver dag, de cykler med ham eller sidder måske bare på en bænk i solen og spiser is. Han har det nu så godt, at han er på vej ud af sin medicin, og nu er der også blevet plads til, at jeg igen kan elske min mand"
Pårørende til en demensramt mand